Fleksibel levering og afhentning skræddersyet til dit behov

Der er forskellige behov for levering og afhentning. Vi tilbyder derfor en lang række muligheder:

  • Dag-til-dag-levering
  • Natlevering
  • Express levering
  • Afhentning hos os i og udenfor vores åbningstid
  • Afhenting hos en af Danske Fragtmænds terminaler (Restante)

Med fleksible services gør vi det let for dig at vælge de løsninger, der passer til din arbejdsrytme og dit behov.
Har du behov for en særlig levering direkte til din kunde eller på et arbejdssted, der ikke er din almindelige leveringsadresse, så tag fat i din kontaktperson, så finder vi en løsning.

Dag-til-dag-levering

Bestil med dag-til-dag levering inden kl. 14.00 og få dine varer leveret næste hverdag.
Det er naturligvis også muligt at vælge andre leveringsdatoer, hvis du ønsker dette.

Du kan vælge mellem:

  • Standardlevering; levering næste hverdag inden kl. 14.00
  • DOT1-levering; levering næste hverdag inden kl. 10.00 
  • DOT2-levering; levering næste hverdag i ønsket interval på 2 timer 
  • DOT3-levering; levering næste hverdag på et bestemt tidspunkt +/- 15min

OBS: Der opkræves et ekstra fragtgebyr på DOT-levering 

Danske Fragtmænd tilbyder Track’n’trace, så du altid kan følge din forsendelse - Husk at oplys dit mobilnummer ved bestilling så får du tilsendt et link.
 

Natlevering

Natlevering sikrer dig, at du har dine varer allerede fra morgenstunden.
Bestil dine varer inden kl. 14.00 og få dem leveret inden kl. 07.00 næste morgen.
Undtagelse for levering til ikke-brofaste øer.

Express levering

Express levering er det oplagte valg, når du har brug for at få dine varer hurtigst muligt.
Bestil dine varer med Express levering, og få dem leveret med kurér med det samme.

Afhentning indenfor åbningstid

Afhent dine forudbestilte varer på et af vores lagre i Ballerup, Kolding eller Århus.
Afhentning giver dig mulighed for at få dine forudbestilte varer, når du har brug for dem - her og nu, eller på vej ud til din kunde. 

Du kan vælge mellem:

  • Almindelig afhentning. Afhent din bestilling indenfor et døgn
  • Hasteafhentning. Afhent din bestilling indenfor 30 min

Afhentning udenfor åbningstid i BoXen

Afhent dine forudbestilte varer mellem klokken 16.00 og 07.00

Denne afhentningsform er tilpasset din arbejdsdag, så du har mulighed for at udnytte din tid optimalt. Du undgår at spilde unødvendig tid i trafikken. Dine forudbestilte varer er klar til afhentning, når det passer ind i din tidsplan og du kan derfor effektivisere din arbejdsdag endnu mere.

 

Afhentning hos en af Danske Fragtmænds terminaler - restante

Afhent dine varer på en af Danske Fragtmænds mange terminaler i hele landet.