Trygt at installere grønne anlæg

Det kan give både en miljørigtig og økonomisk gevinst at vælge grønt, fordi teknologien er blevet mere effektiv og driftssikker, og så er der ingen afgifter på kølemidler til miljøvenlige anlæg. 

Den grønne bølge ruller ind over samfundet, og i varme- og kølebranchen betyder det, at vi skal kigge efter anlæg med naturlige kølemidler og nogle gange også en anden teknologi for at fremtidssikre anlæggene. 

Teknologien er nu så moden, at det er helt trygt at installere et grønt anlæg. I dag er der høj driftssikkerhed på miljøvenlige anlæg, og omkostningerne for installation og vedligehold er blevet lavere, så miljørigtige løsninger også sagtens kan være de billigste.   

Men det er fortsat vigtigt at se sig godt for, inden man etablerer et nyt eller erstatter et eksisterende anlæg, der både tilgodeser miljøet, effektivitet og økonomi set over hele køleanlæggets eller varmepumpens levetid. 

Kontante fordele ved grønne løsninger 

Køleanlægsmarkedet i Danmark bevæger sig i stigende grad mod anlæg med naturlige kølemidler - CO2, propan eller ammoniak - og de kunstige kølemidler bliver i de kommende år udfaset. 

- Tidligere har risici ved højt tryk og brandfare afholdt mange fra at bruge naturlige kølemidler, men den tekniske udvikling har gjort, at den risiko nu er markant reduceret med bedre styring og lavere fyldninger i systemerne.  Der er desuden ingen afgift på de naturlige kølemidler i modsætning til de miljøskadelige kølemidler, siger Rikke Skødt, teknisk chef og CO2-specialist hos H. Jessen Jürgensen. 

Om man skal vælge et anlæg med CO2, propan eller ammoniak som naturligt kølemiddel afhænger af mange faktorer som temperaturbehov, lokation eller behov for varmegenvinding. 

Grøn teknologi yder mere for mindre 

Samfundets intense interesse for den grønne omstilling har medvirket til, at producenterne også har kastet sig over at udvikle grøn teknologi. Især tre forhold har bidraget til, at anlæggene yder mere med et mindre energiforbrug: elektronisk styring, optimering af algoritmer og bedre komponenter. 

- Valg af de rigtige komponenter kan gøre en forskel for energiforbrug, holdbarhed og dermed også det grønne aftryk, og vitale komponenter som kompressorer, ventiler og filtrer har producenterne forbedret til mere miljørigtige løsninger. Digitalisering af styring og optimering har åbnet for nye effektiviseringer, siger Thomas Toft, salgsingeniør i H. Jessen Jürgensen.   

I den elektroniske styring til at overvåge blandt andet energiforbrug, kølemidler og temperaturudsving tilbyder flere producenter en løsning med en enkel brugerflade, som er let at betjene. 

Optimering af algoritmer har gjort, at man justerer driften ud fra at aflæse systemets data. Med den rette træning er der meget tid at spare ved vedligehold, og systemet vil hurtigere reguleres til at bruge mindre energi. 

Varmepumper vinder frem 

Varmepumper er udset til det fremtidssikre alternativ til de traditionelle forbrændingsanlæg, og hos både private og erhverv er interessen for varmepumper enorm. 

- Mange slutbrugere er blevet meget bevidste om værdien i grønne løsninger, og det betyder blandt andet, at der er større fokus på COP-faktoren (Coefficient of performance) end tidligere. Flere slutkunder ønsker en grøn investering, også selvom en varmepumpe kan være dyrere at etablere end et traditionelt anlæg, siger Thomas Toft. 

Til private boliger med vandbåret gulvvarme eller radiatorer er tendensen, at luft til vand-varmepumper med propan som kølemiddel bliver den mest udbredte. Til industri og større boligbyggerier arbejder producenterne med flere typer - både luft til vand-varmepumper og vand til vand-varmepumper med forskellige typer kølemiddel som propan og CO2. 

Miljøvenlige klima- og køleløsninger med naturlige kølemidler

H. Jessen Jürgensen tilbyder blandt andet:  

CO2-løsninger 

- CO2 condensing units, SMC Frigo 
- CO2 condensing units, Panasonic 
CO2 varmepumper, Mitsubishi 

Ammoniakløsninger 

- anlæg fra Evapco 
- anlæg fra TechnoFreddo 

Vi sidder klar til at hjælpe dig


Vi tilbyder ikke alene et bredt produktsortiment, men også solid vejledning og teknisk produktsupport
- før under og efter installation.
Lad os supportere dig til de rette løsninger.
Kontakt teamet