Fremtiden tilhører naturlige kølemidler

Øgede krav til grønne løsninger betyder, at kølebranchen blandt andet skal indstille sig på anlæg med naturlige kølemidler i fremtiden. 

Miljørigtige løsninger kan sagtens være de billigste set over et køleanlægs levetid. 

Det næste køleanlæg bliver formentlig drevet på CO2, propan eller ammoniak. Efter at kunstige kølemidler i en årrække har været dominerende, fordi de både var billigere og sikrere at benytte, har supermarkedskæder og industri i de senere år fået øjnene op for de gode egenskaber ved naturlige kølemidler. 

Den udvikling betyder også, at producenternes tekniske udvikling bliver lagt på anlæg med naturlige kølemidler med en lav Global Warming Potential (GWP) og dermed lav påvirkning af miljøet. 

- Køleanlægsmarkedet i Danmark vil fremover blive domineret af anlæg med naturlige kølemidler - CO2, propan eller ammoniak - og vi vil se, at de kunstige kølemidler i de kommende år gradvist bliver udfaset, vurderer Rikke Skjødt, teknisk chef og specialist i naturlige kølemidler hos kølegrossisten H. Jessen Jürgensen. 

Hun peger på, at den tekniske udvikling har gjort forskellen.   

- Tidligere har risici ved højt tryk og brandfare afholdt mange fra at bruge naturlige kølemidler, men den tekniske udvikling har gjort, at risici nu er markant reduceret med bedre styring og lavere fyldninger i systemerne, Rikke Skjødt. 

Kontante fordele ved miljørigtige kølemidler

Den bedre teknologi betyder, at det i dag er sikkert at installere og drive køleanlæg med naturlige kølemidler. Og så matcher energiforbruget også traditionelle anlæg. 

- Der kan eksempelvis være store strømbesparelser ved et grønt anlæg, hvor et moderne CO2-anlæg kan drive den volumen, som der ellers skal fem traditionelle HFC-anlæg til, siger Rikke Skjødt

Det store regnestykke forud for investeringen i et nyt køleanlæg har en anden balance end den, man kender fra investeringen i et traditionelt køleanlæg. Det betyder, at - udover energiforbruget - bør slutkunder også være opmærksomme på grønne afgifter og installationspris. 

Installationspriserne for køleanlæg med kunstige og naturlige kølemidler er fortsat forskellige, men i lyset af den samlede driftsøkonomi kan det også godt betale sig at vælge en grøn løsning. 

Risikoen for miljøskadelige udslip er reduceret markant på et anlæg med naturlige kølemidler, og der er ingen afgift på naturlige kølemidler modsat de miljøskadelige kølemidler. 

CO2, propan eller ammoniak? 

Om slutkunderne skal anbefales at vælge et anlæg med CO2, propan eller ammoniak som naturligt kølemiddel afhænger af mange faktorer som temperaturbehov, lokation eller behov for varmegenvinding. Her er det vigtigt at afdække behovet for at finde den rigtige løsning. 

- Eksempelvis gælder det for anlæg i meget varme klimazoner, hvor man ved brugen af CO2 anvender ejectorer, adiabatiske gaskølere eller traditionel kaskadeanlæg for at opnå samme effektivitet som på traditionelle HFC-anlæg. Hverken ammoniak eller kulbrinter som propan har de samme udfordringer som CO2 på effektiviteten i meget varme klimaer, Rikke Skjødt

Logo

Rikke Skjødt

Customer Support Manager

Direkte: +45 44 20 06 98

Email: rsp@hjj.dk

Ballerup

Miljøvenlige klima- og køleløsninger med naturlige kølemidler

H. Jessen Jürgensen tilbyder blandt andet:  

CO2-løsninger 

- CO2 condensing units, SMC Frigo 
- CO2 condensing units, Panasonic 
CO2 varmepumper, Mitsubishi 

Ammoniakløsninger 

- anlæg fra Evapco 
- anlæg fra TechnoFreddo 

Vi sidder klar til at hjælpe dig


Vi tilbyder ikke alene et bredt produktsortiment, men også solid vejledning og teknisk produktsupport
- før under og efter installation.
Lad os supportere dig til de rette løsninger.
Kontakt teamet