Flere gevinster ved miljøvenlige varmepumper

Miljøvenlige varmepumper med høj effektivitet bliver i disse år installeret som erstatning for den traditionelle opvarmning fra forbrændingsanlæg. Der er mange typer af varmepumper at vælge imellem, og både køletekniker og slutbruger skal være opmærksom på hvilken type, der passer bedst til behovet.

Varme- og kølebranchen bliver i disse år mødt med øgede krav til grønne løsninger, som er langt mere miljøvenlige end hidtil. Det betyder, at branchen skal kigge efter anlæg med anden teknologi for at fremtidssikre anlæggene, og varmepumper er et fremtidssikret alternativ til de traditionelle anlæg.

I erhvervslivet som eksempelvis supermarkedskæder og produktionsvirksomheder er interessen for industrielle varmepumper stor.

– Mange slutbrugere er blevet meget bevidste om værdien af grønne løsninger. Det betyder blandt andet, at der er større fokus på COP-faktoren (Coefficient of performance) end tidligere, og at nogle slutkunder ønsker en grøn investering, også selvom anlægget er dyrere at installere end et traditionelt anlæg, 
siger Kim Kirkegaard, HVAC Manager hos H. Jessen Jürgensen.

Mange typer varmepumper

Flere producenter har i de senere år introduceret industrielle varmepumper til erhvervslivet. Der er flere typer af anlæg, blandt andet luft-luft, luft-vand og vand-vand. Desuden findes anlæggene med forskellige kølemidler.

Derfor er det vigtigt at se sig godt for, inden man etablerer et nyt varmepumpeanlæg eller erstatter et eksisterende. Det skal tilgodese miljøet, være effektivt og økonomisk bæredygtigt set over hele anlæggets levetid. Samtidig skal der vælges det varmepumpeanlæg, som passer bedst til slutbrugerens behov.

– Til industri og større boligbyggerier arbejder producenterne med flere typer - både luft til vand-varmepumper og vand til vand-varmepumper, som igen findes med forskellige typer af kølemiddel. Der er fortsat høj efterspørgsel på ammoniakanlæg, men anlæg baseret på CO2 vinder frem, og der er stadig større interesse efter anlæg med kulbrinter som propan og isobutan, siger Kim Kirkegaard

Flere fordele ved varmepumpe

At skifte sit forbrændingsanlæg ud med en varmepumpe har flere fordele. Udover miljøgevinsten ved den grønne løsning giver større varmepumper mulighed for at hjælpe med akkumulering af energi fra elnettet.

Som eksempel installerer fjernvarmeværker med varmepumper store akkumuleringstanke, som de ”lader” op med termisk energi, når strømpriserne er lave, eller når værket får betaling for at hjælpe med at regulere energinettet.

– Ejeren af anlægget vil have mulighed for at få en indtjening på el, som både er til gavn for miljøet, og som også indgår i anlæggets samlede driftsøkonomi,
siger Kim Kirkegaard

Logo

Kim Kirkegaard

HVAC Manager

Direkte: +45 87 34 90 97
Mobil: +45 61 20 67 75
Email: kik@hjj.dk

Aarhus N

Miljøvenlige varmepumper

H. Jessen Jürgensen tilbyder kommercielle og industrielle varmepumper i størrelsen 5-500kW med mulighed for kaskade. Blandt andre:

Propan varmepumper

Titan Sky, Geyser Sky fra Bluebox

Ammoniak varmepumper

Flere modeller fra TechnoFreddo

Co2-varmepumper

Q-ton fra Mitsubishi

Vi sidder klar til at hjælpe dig


Vi tilbyder ikke alene et bredt produktsortiment, men også solid vejledning og teknisk produktsupport
- før under og efter installation.
Lad os supportere dig til de rette løsninger.
Kontakt teamet